Emilievejs Slagterforretning

Kurv (0)

Menu til påskebordet

Vi har sammensat en lækker og velsmagende menu til påskebordet.

Påskemenuen består af:
• Æg, rejer og mayonnaise
• Sild med karrysalat og rødløg
• Røget laks med dild og dilddressing
• Rullepølse med italiensk salat og sky
• Roastbeef med pickles og peberrod
• Leverpostej med bacon og rødbeder
• Lammekød (varm selv) med ratatouille og gremolata kartofler
• Påskesalat samt grønne asparges-sauce vinaigrette

Minimum 6 personer.

Pr. person kr. 179,00
Eksklusiv brød og smør.

Tilberedning og anretning

Menuen skal serveres af to omgange startende med fisken.
De halve æg arrangeres på en tallerken sammen med rejer og mayonnaise, der pyntes med lidt grønt.
Den rullede sildefilet toppes med karrysalat og pyntes med rødløg og lidt grønt.
Lakseskiverne arrangeres på en tallerken med dilddressingen ved siden af.
Rullepølse anrettes dekorativt og pyntes med persille, løg og sky. Den italienske salat serveres ved siden af.

Næste servering er det lune samt tilhørende salater. Vær her opmærksom på at der er ekstra tilberedningstid på grund af, at der er retter, der skal lunes.
Roastbeef lægges på tallerkenen og pyntes med pickles samt peberrod. Den grove remoulade serveres ved siden af.
Leverpostejen lunes ved 180°C i 15 minutter. Den pyntes herefter med bacon og svampe. Rødbederne anrettes ved siden af.
Lammekød, kartofler og ratatouille lunes ved 180°C i 15 minutter. Efter endt opvarmning skæres kødet i passende skiver og anrettes ovenpå ratatouillen sammen med kartofler og gremolata. Saucen varmes i en gryde og serveres til stegen.
Påskesalaten arrangeres i et passende fad og de grønne asparges i sauce vinaigrette ligeså.

Se vores videofilm her.

Nu er det tid for påskelam.

Hos Emilievejs Slagterforretning forhandler vi selvfølgelig dansk lam. I det daglige finder du et pænt udvalg i dansk lam. Men til påsken går vi all in. Her finder du alle udskæringeri dansk lam. Bestil gerne så du får netop den udskæring du ønsker. Prøv feks. lammekølle, lammeryg, hakket lam, lam i tern, lammeskank, lammebov og meget mere.

Dansk lammekølle

Vores danske lam er født og opvokset ved Limfjorden, nærmere bestemt på øen Mors. Lammene kan gå ude hele året, med adgang til at gå indenfor i dårligt vejr.

Lammene er, for de flestes vedkommende, at racen jydsk landfår, som er kendt for sit fine og magre kød.

Lammene slagtes når de er ca. 10 måneder gamle på det nærliggende private slagteri i Karby, som står for høj kvalitet og faguddannet personale i slagteriet. Transport tiden fra landmand til slagteri er under 1 time, nærmere en halv.

Ingredienser 4 personer

Irish stew med lam

Ingredienser
• 600 g lammekød i tern
• 3 stk løg
• 2 fed hvidløg
• 2 dl lammefond
• 3 stk gulerødder
• 2 stk porrer
• 2 spsk worchestershiresauce
• 900 g mellemstore kartofler
• friske laurbærblade
• frisk timian
• bredbladet persille

Fremgangsmåde
Irish Stew: Indstil ovnen på 165 grader.
Varm lidt neutral olie i en stor, ovnfast gryde og sauter finthakkede løg, hvidløg, skiver af porre (kun det hvide!) og gulerødder i grove stykker ganske kort.
Tag dem op af gryden og tilsæt lammekødet som brunes godt og grundigt på alle sider.
Kom grøntsagerne tilbage sammen med laurbærblade og timian og krydr godt med salt og peber. Tilsæt lammefond og 1,75 dl vand pr. person og Worcestershire sauce.
Kartoflerne skrælles og skæres i rustikke stykker og vendes sammen med kød, fond og grøntsager. Der kommes et stykke bagepapir oven på og derefter låg på gryden - kog op og stil gryden i den forvarmede ovn i ca. 45 min. - 1 time eller indtil kødet er mørt.
Når kødet er mørt vendes der forsigtigt rundt og retten smages til med salt og peber og drysses med masser af hakket persille.

Printvenlig opskrift.