Emilievejs Slagterforretning

Kurv (0)

Økologi


Hos Emilievejs slagterforretning har vi et bredt udvalg af økologisk kød. Det er ikke altid vi har alle  udskæringer, men spørg betjeningen, så vi du blive vejledt i udvalget den dag du besøger vores butik. Du er også velkommen til at ringe til os.

10 grunde til økologi
Er du i tvivl om, hvorvor det er vigtigt at spise økologisk mad og har brug for nogle argumenter?

Her følger 10 gode grunde

1. Økologerne bruger ikke kunstgødning og har ikke så mange dyr pr. hektar. Derfor er der mindre risiko for forurening med kvælstof og deraf følgende iltsvind.

2. Det økologiske landbrug anvender ikke kemiske stoffer, der er skabt til at dræbe levende organismer som planter, insekter og svampe. Derved bliver vandet, som vi pumper op til drikkevand, ikke forgiftet.

3. Økologiske landmænd må ikke bruge foder af gensplejsede planter eller andre såkaldt genetisk modificerede organismer (GMO). Heller ikke i forarbejdningen tilsættes ingredienser fremstillet ved hjælp af gensplejsede organismer.

4. I forarbejdningen af de økologiske produkter er det kun lovligt at bruge 38 af de 350 tilsætningsstoffer, der er tilladt i andre fødevarer.

5. Der er meget restriktive regler for brug af antibiotika og anden medicin på økologiske husdyr. Derfor er der mindre risiko for, at der udvikles bakterier, som er resistente overfor antibiotika, og derfor ikke kan slås ned med medicin.

6. Fugle og andre dyr trives bedre på økologiske marker, og der er en større variation af både planter og dyr på arealer, der dyrkes økologisk. Dette er til gavn for hele naturens fødekæde.

7. I det økologiske landbrug bliver der lagt vægt på, at dyrene skal have mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Det betyder bl.a. at de har mere plads og i videre udstrækning adgang til at komme ud.

8. Et dyr, der er blevet behandlet med medicin, skal tilbageholdes fra slagteriet dobbelt så lang tid som i en konventionel besætning. Når et dyr er blevet behandlet mere end tre gange inden for et år, skal det omlægges på ny, før det kan sælges som økologisk.

9. Økologiske producenter skal føre en logbog, hvoraf samtlige behandlinger på besætningens dyr fremgår. NaturErhvervsstyrelsen kontrollører gennemgår logbogen ved det årlige kontrolbesøg og sammenholder den med slagtedatoerne på dyrene.

10. I økologisk produktion er princippet, at hvis man er i tvivl om effekten af et stof, må det ikke anvendes. Det betyder, at man har større sikkerhed for ikke at blive påvirket af stoffer, som man endnu ikke har undersøgt virkningen af.

Regler for økologisk svineproduktion: Se film på frilands hjemmeside

Tekster er fra Friland.

Krogmodnet økologisk limousinekød

Slagterne har et stort udvalgte bøffer
Bøffer af krogmodnet dansk økologisk limousine kødkvæg fra Friland. Kort sagt alle de bedste udskæringer af oksen! Det er fantastisk økologisk oksekød af allerbedste kvalitet, hvor dyrevelfærd og velsmag går op i en højere enhed.

Vi har en fast leverance af langrygge fra disse prægtige dyr. Vi tørmodner på krog i minimum 30 dage, hvorefter vi laver de allerbedste udskæringer. Kødet er klassificeret i klasse 11-13, så bliver det simpelthen ikke meget bedre. Kødet kommer fra dyr der er 21 måneder gamle, og kan derfor betragtes som ungkvæg.